Robotstøvsugeren
Da Robotstøvsugeren fik tændt den digitale motor
Robotstøvsugeren kom til os med et klart mål: salget skulle øges. De havde produkterne og en stabil forretning, men den digitale motor manglede at blive antændt. Med et kombineret setup af Google Ads og SEO har vi bygget et fundament, der nu leverer markante resultater måned efter måned.
Om Robotstøvsugeren
Robotstøvsugeren er en specialiseret dansk webshop med fokus på robotstøvsugere og robotplæneklippere. Med et gennemtænkt sortiment og dyb produktviden har de ambitioner om at blive landets førende forhandler indenfor begge kategorier.
Udfordringen: En webshop med fartpotentiale - men uden fremdrift
Da de gode folk fra Robotstøvsugeren kontaktede os i Raney Consulting tilbage i september 2024, var den organiske synlighed fraværende. De havde helt konkret 12 søgeord i top 10 på Google, men ingen høje placeringer på de vigtige kategorisøgeord. Google Ads var heller ikke sat op til at levere resultater, og vækstmodellen hvilede på affiliates, hvilket ofte er en dyr og sårbar afhængighed.
Målet var enkelt: skab en stabil, profitabel digital motor, der kunne tiltrække nye kunder uden at ofre bundlinjen.
Sådan tændte vi motoren
Vi startede med en grundig analyse af annoncekonti, tracking-setup samt SEO-muligheder og identificerede hurtigt lavthængende frugter på begge fronter:
1. Google Ads: Vi startede fra scratch: ny struktur, nye annoncer og fokus på de søgeord, der konverterer. Vi lagde social proof ind fra dag ét, altså anmeldelser og kundebedømmelser direkte i annoncerne, så nye besøgende mødte tillid allerede inden de klikkede. Dertil holdt vi budgettet i snor: ingen skalering før tallene sagde god for det.
2. SEO: Vi startede med at kigge på kollektionssiderne – det vil sige siderne,hvor folk rent faktisk handler, som “robotstøvsugere med gulvvask” eller “robotplæneklipper uden kanttråd.” Der er købsintentionen højest, og det er der vi hurtigt kan flytte noget. Derfra rykkede vi ud i bredere indhold: guides, sammenligninger og svar til de spørgsmål, folk stiller undervejs imod en købsbeslutning.
Keyword-analysen viste at konkurrenterne ikke dækkede en del af de store, åbenlyse søgeord ordentligt. Det udnyttede vi systematisk. Undervejs opdagede vi via søgedata, hvilke produkter og kategorier, der rent faktisk er efterspørgsel på.
I dette setup forstærker de to kanaler hinanden, og tilsammen skaber de et fundament, der er stærkere end hver kanal for sig.
Tallene taler for sig selv
Google Ads: Første gear: Synlighed og salg fra dag ét
- ROAS holdt stabilt på 400% ekskl. moms: For hver krone vi brugte på annoncer, kom der 4 kroner retur. Annoncerne tjente sig selv hjem fire gange.
- CTR på 5%: Ud af alle, der så annoncen, klikkede 5% på den. Branchen ligger typisk på 2-3%, så 5% er et stærkt signal om, at annoncerne ramte rigtigt.
- 338.000 klik siden opstart: Samlet set har annoncerne genereret 338.000 besøg på sitet, og de besøg kan spores direkte til konkrete salg i webshoppen.
SEO: Andet gear: Organisk momentum på de rigtige søgninger
- Fra 12 til 121 søgeord i top 10: Da vi startede lå Robotstøvsugeren kun synlig på 12 søgeord. I dag er vi oppe på 121 – en tidobling af den organiske tilstedeværelse på Google.
- Top 3 på “robotstøvsuger” (29.000 søgninger/md.): Det største og mest konkurrenceudsatte søgeord i kategorien. At ligge i top 3 her betyder, at Robotstøvsugeren er et af de første danske specialistsites folk ser på Google, når de er klar til at købe.
- Top 3 på “robotstøvsuger med gulvvask” (10.000 søgninger/md.): En underkategori med høj købsintention. Folk, der søger specifikt på dette, ved præcis, hvad de vil have.
- Top 3 på “robotplæneklipper gps” (2.000 søgninger/md.): Dette Ddkumenterer, at vi ikke kun dominerer indendørs-kategorien: den organiske synlighed dækker begge produktkategorier.
- 5.000-10.000+ organiske besøgende pr. måned: Her snakker vi besøgende, der finder sitet uden, at vi betaler for det.
En digital motor med to cylindre
Siden december 2024 har Robotstøvsugeren konsekvent leveret overbevisende månedlige resultater på begge kanaler. Det er ikke tilfældigt: begge kanaler trækker i samme retning, og sortimentet sælger hele året rundt: robotstøvsugeren til familier om vinteren, plæneklipperen når haven vågner fra vinterhi.
Derfor virkede det: Ads gav fart, SEO byggede trækkraft
Mange virksomheder behandler Google Ads og SEO som to separate discipliner med separate budgetter og separate mål. Vi gør det anderledes. Ads skaber synlighed og salg fra dag ét, mens SEO bygger den langsigtede autoritet, der sænker CPA over tid. Når de to kanaler styres samlet med fælles datagrundlag, bliver effekten større end summen af delene.
"Fantastisk service fra teamet bag Raney! Klar kommunikation og tydeligt, det er et specialiseret team, der ved, hvad de laver. Kan varmt anbefales!" - Hjalmar, CEO, Robotstøvsugeren
Skal I være vores næste case?
Klik på knappen nedenfor og start din vækstrejse hos Raney Consulting.
Kom i dialog med James
Har du brug for hjælp til din SEO-strategi, eller overvejer du at investere i konverteringsoptimering? Kontakt Founder & CEO, James Raney og få en dialog om dit kommende projekt.