Content
Har du hørt vendingen content is king?
I en mere og mere digitaliseret verden er dét statement mere aktuelt end nogensinde før – ikke mindst i SEO-sammenhænge.
Det er helt afgørende, at det indhold, der ligger der, har en høj kvalitet. Du kan have de fineste produkter og de sødeste medarbejdere i din stab, men hvis ikke dit content afspejler kvaliteten af det, I har at byde på, bliver det svært at fange folks interesse.
Content
Content betyder indhold, og det er præcis, hvad det knytter sig til i en SEO-kontekst. Alt det indhold, der ligger på din hjemmeside.
Derfor er optimeret content en topprioritet hos Raney Consulting, når vi søgemaskineoptimerer vores kunders digitale platforme. En væsentlig del af vores arbejde handler om at give det eksisterende content et løft on-page, mens vi skaber helt nyt content, som kan fange Google-algoritmens flygtige interesse.
Teksten er det vigtigste
Inden for digital markedsføring generelt bruges ordet content som begreb for alt det indhold, der skabes til Instagram Ads, Google Ads, Facebook Ads, blogs, nyhedsbreve og opslag til SoMe. Men inden for SEO er det først og fremmest teksten, som søgemaskinerne går op i. Det er nemlig teksten, Googles algoritme arbejder med, når den skal finde frem til det bedste match for et bestemt søgeord.
Derfor er det helt afgørende, at dine vigtigste keywords bliver brugt i sammenhæng med en god, flydende tekst. Du kan have lige præcis det produkt, en forbruger leder efter, men hvis ikke din tekst beskriver det på en god måde – ja, så finder de det nok ikke.
Hvordan skaber man godt indhold til Google?
Det er ikke altid, ejeren af en hjemmeside tænker over hvor vigtig teksten er. Selvfølgelig kan det vende potentielle kunder bort, hvis hjemmesiden sejler fuldstændig, men når det kommer til at rangere højt i søgemaskinerne, er det det skriftlige content, der gør den største forskel.
Det er klart, at du skal nævne dit primære keyword i teksten. Engang betød det, at man bare skulle nævne søgeordet så mange gange som overhovedet muligt. Dem, der gentog det flest gange, rangerede højest.
Det har Google imidlertid lært at gennemskue for længst.
I dag kan keyword stuffing få din tekst til at se useriøs ud, og det bryder Googles algoritme sig bestemt ikke om. Deres crawlere er udviklet til at finde det, der passer bedst til søgehensigten, og det stiller krav til din tekst. Den skal være velskrevet, have sproglig og grammatisk korrekthed og have en balance i brugen af søgeord. Derfor er der mange, der gør brug af SEO-tekstforfattere, når de skal have hjælp til content optimering.