SEO – En guide til søgemaskineoptimering

SEO er en forkortelse for begrebet søgemaskineoptimering, som dækker over dét at optimere hjemmesiden, til at have de bedste forudsætninger for at komme frem på søgemaskinerne. Det handler kort sagt om, at sikre, at de mange faktorer, som søgemaskinerne kigger på, er optimeret bedst muligt, således at hjemmesiden bliver fremhævet på de første søgeresultater, og dermed genererer organisk trafik. 

Hvad er SEO?

SEO er en forkortelse for begrebet søgemaskineoptimering, som dækker over dét at optimere hjemmesiden, til at have de bedste forudsætninger for at komme frem på søgemaskinerne. Det handler kort sagt om, at sikre, at de mange faktorer, som søgemaskinerne kigger på, er optimeret bedst muligt, således at hjemmesiden bliver fremhævet på de første søgeresultater, og dermed genererer organisk trafik

Når søgemaskinerne vurderer hjemmesider, er én af de væsentligste faktorer hjemmesidens relevans for det søgte. Derfor er det vigtigt, at din hjemmeside bedst muligt afdækker søgehensigten. At arbejde aktivt med SEO er en længerevarende process, og handler om at tilfredsstille søgehensigten bedre end potentielle konkurrenter, for derved at blive vist først på søgeresultaterne. Herefter er det selvfølgelig relevant, at de søgende klikker ind på din hjemmeside – noget som kaldes at arbejde med Click-Through Rate (CTR) optimering, der ofte også anses som en disciplin inden for SEO.

Hvad betyder organisk trafik?

For at kunne forstå SEO er det essentielt først at definere termen ‘organisk trafik’. Når man tracker efter typer af trafik i redskaber såsom Google Analytics, inddeles trafikken typisk i fem kategorier. Paid Search, Direct, Organic Search, Social og Referral. Organisk trafik bruges om de besøgende, der finder frem til jeres hjemmeside gennem søgemaskinerne, uden at klikke på annoncerne. Her finder man et sted mellem 6-10 resultater, som Google mener svarer bedst på søgningen. Når brugere klikker på din hjemmeside attribueres det som organisk trafik.

Skal I være vores næste case?

Klik på knappen nedenfor og start din vækstrejse hos Raney Consulting.

Hvilke søgemaskiner optimerer man efter?

Der er et væld af forskellige søgemaskiner, som man kan optimere efter. Her nævnes nogle af de mest relevante og populære søgemaskiner. 

Google

Google er den mest almindelige søgemaskine herhjemme i Danmark. Klart størstedelen af alle søgninger foretages via Google, og det er derfor essentielt, at optimere efter Googles søgemaskine. Derfor vil resten af denne guide fokusere på søgemaskineoptimering med fokus på Google. 

Bing

Bing er den næstmest almindelige søgemaskine herhjemme i Danmark. Der er situationer hvor Bing bliver brugt frem for Google, og det er derfor også vigtigt at have Bing for øje når der arbejdes med SEO. 

Andre søgemaskiner

Der findes selvfølgelig også andre søgemaskiner såsom Yahoo, russiske Yandex og kinesiske Baidu, som kan være relevante at optimere efter, hvis I påtænker at etablere jer på et af disse markeder. 

Hvorfor skal jeg arbejde med SEO?

SEO er for dig, som ønsker at øge din virksomheds tilstedeværelse gennem organisk trafik. Ved at arbejde med søgemaskineoptimering sikrer du organiske besøgende, som har fundet dig udelukkende på baggrund af din autoritet og troværdighed, set i Googles øjne. Derfor vil man også typisk se væsentligt højere konverteringsrater ved organisk trafik, sammenlignet med andre typer af trafik, såsom Google Ads og Paid Social. Dette er især tilfældet, hvis det kombineres med CRO (konverterinsoptimering).

Når du arbejder med SEO styrker du altså virksomhedens egen profil, og sikrer derfor mere vedvarende resultater, hvorimod du ved paid search eller annoncering på Facebook blot “lejer” dig ind på søgenetværket, og derfor mister din trafik så snart du stopper annonceringen. 

SEO fungerer desuden som et stærkt supplement til andre former for digital marketing. I nutidens marked er det vigtigt, at være til stede på flere kanaler og platforme. SEO fungerer derfor super godt som supplement til retargeting annoncering, hvor man tiltrækker førstegangsbesøgende gennem Google ved hjælp af søgemaskineoptimering, for derefter at målrette sin annoncering til personer, som tidligere har besøgt hjemmesiden.

Forskellige typer af SEO

Når man snakker om søgemaskineoptimering, er der nogle overordnede elementer, som er svære at komme udenom. Blandt disse er Teknisk SEO, Link Building (Digital PR), Content Creation, On-page SEO, Analyse og Strategi, samt Lokal SEO. Hver af disse kan kategoriseres som individuelle discipliner, som alle har en væsentlig indflydelse på en hjemmesides SEO og dermed placering i søgeresultaterne. Du finder derfor bureauer og konsulenter, som har valgt at specialisere sig udelukkende inden for én af disse specifikke kategorier. Dog vil mange bureauer og konsulenter arbejde mere holistisk med SEO, da det også er her man typisk ser bedre og mere konsistente resultater.

Teknisk SEO

Teknisk SEO er disciplinen, at optimere hjemmesidens tekniske helbred, med formålet om at optimere Googles mulighed for at crawle og rendere hjemmesiden. At crawle en hjemmeside er en betegnelse for hvordan søgemaskinens robotter gennemsøger din hjemmeside, for at finde og indeksere siderne, så de har mulighed for at blive vist i søgeresultaterne.
Rendering forstås som selve udførelsen af vurderingen, der forekommer når Google har crawlet din hjemmeside. Herved vurderes hvorvidt siderne har de rette forudsætninger for at blive vist i søgemaskinen, eller om disse af flere forskellige årsager ikke bliver indekseret.

Inden for Teknisk SEO arbejder man desuden med flere forskellige elementer. Disse indebærer bl.a. optimering af Google’s Core Web Vitals (CWV), hvilket også kan kendetegnes som hastighedsoptimering. Her fokuseres der på websitets indlæsningshastighed. Du kan undersøge hvorvidt din hjemmeside overholder standarderne for Core Web Vitals her, eller hvorvidt du har behov for hastighedsoptimering. Udover at tilfredsstille Googles algoritme, har hastighedsoptimering også en meget stor effekt på brugeroplevelsen, eller hvad der kendetegnes som ‘User Experience’ (UX). Brugeren er væsentligt mere tilbøjelige til at forlade siden, såfremt at indlæsningshastigheden er over det anbefalede. 

Et andet essentielt element i Teknisk SEO er Structured Data. Structured data omhandler opmærkning, eller strukturering, af den data der er tilgængelig på den vilkårlige side. Den data der er tilgængelig på en side, kan nemt læses af mennesker, men googles crawlers (søgemaskinens robotter) kan ikke forstå hvad der står på siden, derfor oversættes denne data, så indholdet på siden er mere transparant for søgemaskinens robotter. 

Nogle få eksempler på structured data er, organisationsopmærking, produktopmærkning og gennemsnitlig vurdering af produkter. Når disse siders data er opmærket, kan søgemaskinens robotter forstå dette og have mulighed for at vise denne data i dine søgeresultater, dette kaldes også “Rich results” og “Featured Snippets”. Test her hvorvidt du har behov for at implementere structured data på din hjemmeside. 

Linkbuilding (Digital PR)

En anden væsentligt disciplin inden for SEO er Linkbuilding, hvilket, af mange, også omtales som Digital PR. Digital PR handler grundlæggende om at opbygge websitets autoritet gennem indgående links fra andre autoritære sider. Der er mange forskellige taktikker til at skaffe backlinks, og der er stor forskel på hvordan bureauer og konsulenter arbejder med linkbuilding. Nogle arbejder med black- og gray-hat taktikker, der bevæger sig på grænsen til Googles retningslinjer, hvorimod andre udelukkende arbejder med de mere anerkendte white-hat taktikker. Fælles for de fleste er dog, at link building og digital PR har en meget stor effekt på Googles rangering af websitet, især når der arbejdes på mere konkurrenceprægede markeder. Derfor kan det være en god idé at udarbejde en klar linkbuilding plan som en del af din overordnede SEO strategi, således at man hurtigst muligt begynder at generere backlinks fra relevante sider. 

Der findes flere forskellige systemer til at hjælpe dig med at se hvem og hvor mange, som linker til jeres site. Et af de mere populære systemer er Ahrefs, som du bl.a. også kan bruge til at se konkurrenters backlinks. Et meget relevant og undervurderet værktøj, som giver dig muligheden for at gennemskue såkaldte ‘lavthængende frugter’, som konkurrenterne har fået links fra.
Det kan være svært at måle og tracke på dit websites autoritet. Flere SEO-systemer bryster sig af forskellige værktøjer og metrics, som analyserer linkprofilen, baseret på forskellige parametre såsom antallet og relationen af indgående/udgående links, hvor autoritære de indgående links er, og diverse lignende parametre. Ahrefs bruger bl.a. metrics som ‘Domain Rating’ (DR) og ‘URL Rating’ (UR) til at definere domænets og det specifikke url’s autoritet. Det er dog vigtigt at forstå, at disse metrics er udviklet af 3. parts systemer, og IKKE reflekterer Googles egen vurdering af autoritet. Derfor kan disse udelukkende bruges som vejledende, og ikke som konkrete metrics for Googles syn på domænet.

Vil du vide mere om, hvordan du selv kan arbejde aktivt med linkbuilding? Du kan læse meget mere på denne link building guide fra Ahrefs, som bl.a. går i dybden med forskellige taktikker og strategier til at opbygge en højere autoritet og styrke SEO arbejdet. 

Content Creation

Et andet element i SEO arbejdet er Content Creation. Som SEO bureau mener vi, at content er én af grund byggestenene i enhver SEO strategi. Stort set enhver hjemmeside har behov for content og derfor er det også en ressource som er i meget stor efterspørgsel. Når man snakker om content creation i SEO øjemed, omhandler det at skrive det rette indhold til den rette målgruppe, med formålet om at tilfredsstille brugernes føromtalte søgehensigt. Google vurderer hvorvidt søgehensigten er opfyldt, og krediterer derved hjemmesiden med bedre placeringer.

E-E-A-T – Hvad er det?

Der er mange fokusområder når man skriver content med SEO-øjemed. Dog er det essentielt at man har nogle helt klare grundprincipper for øje. Et af disse grundprincipper er E-E-A-T, som står for: Erfaring, Ekspertise, Autoritet og Troværdighed (Experience, Expertise, Authoritativeness, Trustworthiness). Google fremhæver selv disse parametre som meget væsentlige i arbejdet med SEO-venligt content. 

Kilde: Search Engine Journal – https://www.searchenginejournal.com/google-e-e-a-t-how-to-demonstrate-first-hand-experience/

Ekspertisen refererer til den ekspertise, som afsenderen har på det pågældende område. Er det en specialist eller forsker inden for området som skriver indlægget, vil det tilegnes et højere niveau af ekspertise, sammenlignet med eksempelvis en affiliate blogger. 

Autoriteten refererer til den autoritet som websitet besidder, sammen med den autoritet som er tilegnet til afsenderen. 

Troværdigheden er relateret til den troværdighed som indlægget besidder, samt hvorvidt det kommer fra troværdige kilder. Bruges der eksempelvis eksterne links til andre autoritære og troværdige hjemmesider? I så fald tillægges et højere niveau af troværdighed, sammenlignet med eksempelvis ingen eksterne links, eller udelukkende links til sider som Wikipedia eller sociale medier og sider med User Generated Content (UGC). 

EAT handler i bund og grund om at opretholde en høj kvalitet i ens content, hvilket Google i så fald vil belønne med gode placeringer i søgeresultaterne. 

Når man snakker om content creation i SEO øjemed, har mange førhen haft en idé om, at det blot handler om at “fylde” så mange relevante keywords ind i teksten som overhoved muligt – og gerne så mange gange som muligt. Dette bliver nu refereret som “keyword stuffing”, og har typisk ingen, eller endda en skadende effekt på din sides SEO. Derfor handler det nu i langt højere grad om at skrive til læseren, og altså fremstå autoritær og som en ekspert på området, frem for blot at nævne keywordet flest muligt gange på mindst mulig tekst. Denne opdatering og udvikling har også i høj grad været med til at skille fårene fra bukkene, da det nu kræver væsentligt mere research, og en højere grad af dedikation og kompetencer, at skrive relevant og autoritært content. 

Redskaber til SEO Content Creation

Der findes en del redskaber, som hjælper med at skrive mere og bedre content, set fra et SEO udgangspunkt. Yoast Live er et meget værdifuldt redskab, som hjælper dig med at analysere din teksts potentiale, og muligheder for forbedring. Det er gratis at anvende, og det kræver blot at du indtaster dit content, og de keywords du ønsker at rangere på. Her får du altså et SEO værktøj, der i høj grad hjælper dig med at forstå, hvilke parametre, som er væsentlige at have for øje i din content creation.

Der findes ligeledes et væld af kunstig intelligens (AI) værktøjer, der på blot 5 – 10 minutter kan skrive en tekst på 1000+ ord. Der er delte meninger om disse værktøjer, men de kan altså give dig en fordel, hvis du har planer om at udbygge et stort content univers, men mangler tiden og eventuelt kompetencerne. Det er blot vigtigt, at disse bruges med omhu og ekspertise, da AI-genereret content kan kategoriseres som en gråzone i Googles øjne.

On-page SEO

Et væsentligt element i arbejdet med søgemaskineoptimering er on-page SEO. On-page søgemaskineoptimering referer til al arbejde, som tillægges hjemmesidens individuelle URL’er, og altså de opdateringer, som laves direkte på sitet. Der er et væld af on-page optimeringsmuligheder, hvoraf nogle af de mest almindelige er listet her: 

Intern Linkbuilding

Intern linkbuilding refererer til dét, at linke fra et sted på sitet, til et andet sted. Eksempelvis kan du i situationer tiltrække en masse trafik på informative keywords. Dette kunne være en guide eller lignende i din blog. Dog vil du gerne lede brugeren videre ind til dine produkt- eller kategorisider. Derfor bygger du interne links, som leder brugeren videre i rejsen, ind til de sider, hvor du kan opnå konverteringer.
En anden fordel ved god intern linkbuilding er, at du fortæller Google hvilke sider du ønsker at tilskrive autoritet. Altså hvilke sider du selv mener, er det mest væsentlige på sitet, hvilket kan have en stor effekt på rangeringen af dine sider.
Når man arbejder med intern linkbuilding er det meget væsentligt med en god struktur, og et overblik over ankertekster, antal af links, og et godt overblik over hvilke sider der linker hvorhen. Dette kan eventuelt gøres ved hjælp af et velstruktureret mindmap

URL Struktur

URL strukturen på sitet har i høj grad en effekt på Googles forståelse af, hvad dine forskellige sider omhandler. Derfor er det væsentligt indenfor SEO, at lave forståelige og simple URL-stier, som nemt forklarer hvad siden omhandler. En god måde at opretholde en simpel URL struktur er, at man anvender det primære keyword, man ønsker at rangere på i URL’en. Se nedenstående eksempel, der typisk anvendes ved webshops. Eksemplet sælger dametøj, og vil gerne rangere på keywordet “sommerkjoler”, der har en estimeret søgevolumen på 11.000 månedlige søgninger jf. SEO-softwaren Ahrefs. 


www.eksempel.dk/collections/sommerkjoler – (Kategoriside)

www.eksempel.dk/products/blaa-sommerkjole – (Produktside)

På denne måde fortæller du både Google og brugeren, at siderne er et produkt- eller en kategoriside, som indeholder det relevante keyword, og øger muligheden for at blive vist på søgninger vedrørende keywordet. 

Image Alt Tekster

Image Alt tekster er en metode inden for SEO, hvor man laver gode beskrivelser af sine billeder på hjemmesiden. Typisk siger man, at billederne skal beskrives i en sådan grad, at en blind person med en screen-reader kan forestille sig hvordan billederne på siden ser ud. Google’s crawler er nemlig ikke meget anderledes fra screen readers. Hvis man ikke forklarer for Google, ved hjælp af ALT tekster, hvad billedet forestiller, har Google ikke de bedste forudsætninger for at forstå konteksten af billedet. Det kan derfor være en god idé at optimere sine billeder på hjemmesiden med ALT-tekster, som anvender det/de keywords man ønsker at rangere på. 

Keyword & Long tail keyword density

Når man arbejder med SEO, er keywords og long-tail keywords, altså andre versioneringer af det overordnede keyword, meget relevante. Keyword density henviser til antallet af gange keywordet bliver nævnt i teksten. Flere SEO tools anbefaler mellem 2-3% keyword density, hvilket, ved en tekst på 1000 ord, betyder at keywordet skal nævnes 20-30 gange. I praksis er det dog sjældent så simpelt. Det væsentligste element er nemlig, at din tekst er forståelig og læselig, og at den giver en forklaring på den søgehensigt, som brugeren har ved søgningen. Det hjælper ikke at fylde på med keywords, hvis det ødelægger teksten i en sådan grad, at den ikke længere er naturligt læselig. Derfor handler det i højere grad om at skrive til læseren, end at forsøge at tilfredsstille Google og SEO-redskaber, jf. tidligere afsnit om Content Creation. 

Header struktur

Når man indenfor SEO snakker om at optimere header strukturen, handler det i høj grad om at sikre en hierarkisk opdeling af sidens indhold. Derfor arbejder man med en tommelfingerregel, der siger, at hver landing page kun må have 1 overordnet titel – altså <h1>. Denne titel er sidens primære indhold, og burde optimeres med det overordnede keyword man ønsker at rangere på. I eksemplet med sommerkjoler kunne h1 derfor være “Sommerkjoler”.
Derefter kan man tilføje underoverskrifter til sit content. Disse underoverskrifter bør attribueres med <h2> tagget, som fortæller Google at det er en underoverskrift til den overordnede header. Dette kunne eksempelvis være: “Lette sommerkjoler til de varme måneder”.

En side kan sagtens have flere underoverskrifter, alt efter hvor meget content, man har på siden. Hvis man ønsker at uddybe yderligere kan man vælge at tilføje <h3> tagget, som er en yderligere underoverskrift til h2’eren. Dette karakteriseres som header strukturen på sitet, og er super væsentligt for Google forståelse af landingssiden. 

Se eksemplet der illustrerer en god og forståelig header struktur.

Analyse og strategi

Selvom der eksisterer massevis af best practices og guides til søgemaksineoptimering, er der ét element i SEO, som er uundværligt – analysearbejde og strategi. Uden den rette strategi, vil du højst sandsynligt opleve, at du kommer til at famle i blinde med SEO-arbejdet. Det er så essentielt med en udførlig SEO strategi, og helst kombineret med nogle konkrete KPI’er, der understøtter målene med SEO. For at kunne lægge den rette strategi, er man nødt til at kende virksomheden, search-markedet, konkurrenterne og meget andet. Dette gøres ved hjælp af SEO-analyser. SEO analyser kan være dybdegående og udførlige analyser, der pointerer relevante fokusområder inden for de tre overordnede kategorier: Teknisk SEO, Content Creation og Linkbuilding. Dog kan det også blot være en autogenereret analyse lavet af SEO-systemer som Semrush eller Ahrefs, der er baseret primært på let-implementerbare fejlrettelser. Hvilken type analyse du ønsker afhænger i høj grad af målet med SEO, og budgettet relateret hertil. Dog er det væsentligt at pointere, at jo mere dybdegående analyser, jo bedre forståelse har du for konkurrencesituationen på søgeresultaterne, og dermed også mulighederne for at etablere dit site i toppen af resultaterne. 

Lokal SEO

Endnu et element der er værd at fremhæve når man arbejder med SEO er Lokal SEO. Lokal SEO adskiller sig væsentligt fra andre former for SEO, da fokus her ligger på at fremhæve lokale forretningers online tilstedeværelse i lokalområdets søgninger.
Driver du eksempelvis en lokal advokatpraksis i Søborg, er det væsentligt, at være til stede på Google når folk i og omkring Søborg søger efter advokat-relaterede keywords. Derudover vil folk der ønsker hjælp fra lokale virksomheder typisk søge med keywords såsom: “advokat Søborg”, “juridisk hjælp Søborg” eller “advokat nær mig”. Det er her Lokal SEO bliver specielt relevant, da lokale virksomheder kan opbygge sin online tilstedeværelse i lokalområdet.

Hvad adskiller SEO fra andre digitale marketingformer? 

SEO adskiller sig fra andre marketingformer ved at tage ejerskab over trafikken. Hvor andre typer af marketing typisk ‘lejer’ sig ind på et annoncenetværk giver SEO muligheden for at generere trafik baseret på egen autoritet og ekspertise. For at få succes med SEO, kræver det længerevarende tilpasning, analyser og test. Det er en iterativ proces, og man kan derfor ikke forvente resultater fra én dag til en anden. Når man tilvælger SEO vælger man den holdbare og vedholdende løsning, men også den løsning, som kræver tid og dedikation. Det er her forskellen på SEO og andre digitale marketinginitiativer fremkommer. Når det er sagt, er det altid en god idé at kombinere jeres marketingaktiviteter gennem en holistisk strategi, med fokus på at være til stede ved flest mulige elementer i brugerrejsen.

Hvad koster søgemaskineoptimering?

Det kan være svært at give en konkret pris på SEO. Det kommer meget an på hvem du spørger, og hvilken ydelse de tilbyder. Nogle bureauer og konsulenter tilbyder faste pakker, hvorimod andre tilbyder timebaserede løsninger.

Kom i dialog med James

Scroll to Top